Bæredygtighed

Guide til hvordan du rejser bæredygtigt

bæredygtig flyrejse

I den perfekte verden – uden forurening – ville fly kun udlede god karma og cupcakes. Men virkeligheden er desværre en helt anden og flyrejser er noget af det mest CO2 forurenende inden for transportmidler. Der er dog forskel på CO2-udslippet på forskellige rejser og typer fly, men overordnet set er det en stor udleding af drivhusgasser. Men i realiteten skal man jo fra A til B nogle gange på en eller anden måde, og for mange er flyvning den bedste mulighed.

Når man prøver at leve så bæredygtig et liv som muligt, handler det også om at indse, at ikke alle brancher er perfekte. Men det handler om, hvad du selv kan gøre inden for begrænsningerne for at mindske din miljøpåvirkning. Når det kommer til at rejse med fly, er der mange bevidste bæredygtige valg og skridt du kan tage for at være så god ved Jorden som muligt.

Book direkte fly

Hvis det er muligt så book direkte fly til din destination. Under flyvningen udledes der mest under start og landing. Desto færre fly – jo færre start og landinger, hvilket betyder et mindre CO2-udslip.

CO2-kompenser din flyvetur

Nogle flyselskaber giver dig mulighed for at CO2-kompensere din flyvetur. Ved at give penge til et projekt, som arbejder for at reducere udledningen af drivhusgasser. Projektet kan bestå af plantning af træer.

Bemærk dog, at flyselskaberne ikke altid gør det klart eller tilbyder mulighed under billetkøbsprocessen. Du skal muligvis navigere til en separat side efter at have købt en billet – men lidt ekstra internet browsing er absolut det værd.

CO2-kompensation kan købes igennem eksempelvis: Atmosfair.de – Her kan du udregne hvad din tur koster at CO2-kompensere.

Pak let og effektivt

Jo mere last et fly har med, desto mere brændstof skal flyet bruge – hvilket udleder mere CO2 i luften. Alt tæller i denne sammenhæng. Det meste af tiden pakker vi vores kuffert, som vi har lyst til – for hvad nu hvis man liiiiige fik brug for et eller andet. Men det er faktisk bedre at pakke let og effektiv. På grund af CO2 udledningen, men også fordi du kommer til at slæbe på unødvendige ting. Derfor er det en god idé at lave en velovervejet pakkeliste.

Tips til en let og effektiv kuffert:

1. Hold dit tøj i neutrale farver, så du kan mikse tøjet med hinanden.

2. Medbring ikke noget, du ikke bærer dagligt. Hvis du ikke bruger det hjemme, vil du højst sandsynligt ikke bruge det under rejsen.

3. Overvej på forhånd hvad du skal på din rejse og pak efter det.

Kig i dit køleskab i god tid

Dette råd virker måske åbenlys, men der mange som glemmer sine letfordærvelige fødevarer i køleskabet inden afrejse. Derfor går der ofte del mad til spilde. Derfor er det en god idé, at få opbrugt det mad man har i køleskabet inden afrejse.

Tips til hvad du kan gøre med letfordærvelig mad:

1. Grøntsager – tilbered dem og frys dem ned.

2. Frugt – skræl, hak og frys dem ned til smoothies.

3. Giv til venner/familie.

Sluk elektroniske apparater

Sluk alle elektroniske apparater i mens du er væk, så de ikke bruges unødvendig strøm, når du ikke er hjemme. Selvom de ikke er direkte tændt bruger de stadig strøm ved at sidde i stikkontakten. Derfor skal du tage stikket ud af stikkontakten – ellers kan du med fordel have en strømspareskinne til at tænde og slukke på.

Medbring et genanvendelig net

En ting du højst sandsynlig får brug for er et genanvendelig net til indkøb på din rejse.


Planlægning og forberedelse til din rejse vil ikke kun hjælpe dig med at mindske din miljøpåvirkning, men det vil også gøre din rejseoplevelse mere fornøjelig og nogle gange spare dig for nogle penge på kistebunden. Det er en win-win for dig og moderjord!

Hvis du selv har nogle gode tips til en mere bæredygtig rejse, så smid gerne en kommentar neden under. Jeg vil gerne høre dine erfaringer!


Huske du kan følge mig på følgende medier:

Instagram

Bloglovin’

Facebook

3

Relateret indhold

2 Kommentar

  • Reply
    Marie-Louise
    21. juni 2018 at 11:48

    Virkelig godt indlæg, og fedt at du kommer omkring så mange ting, man kan gøre. Mht at CO2 kompensere sin flyvetur, kan man også gøre det direkte hos flyselskaberne, men her er det bare meget billigere, underligt nok. Tjekkede forskellen mellem atmosphair og SAS, og hos atmosåhair kostede det et par tusind mens hos SAS var det bare nogle hundrede kr (det gjaldt en tur til Japan), forstår ikke rigtig, hvordan de beregner det så forskelligt?
    Tak for en god blog, har lige signet up 🙂 Kh Marie-Louise /missfuzzypants.com

    • Reply
      Sara Sophie
      24. juni 2018 at 22:34

      Hej Marie-Louise,
      fedt du kan lide bloggen! Det er virkelig dejligt med feedback 🙂
      Mht det at Co2 kompensere kan det nogen gange godt svare sig (pengemæssigt), at vælge at kompensere igennem sit flyselskab. Der er ofte forskel på priserne(der findes også andre sider ligesom atmosphair). Så hvis man vil gøre en forskel både for sig selv og andre, kan der med fordel søges lidt på google. Det kommer meget an på flyet, turen og selskabet – hvor meget det koster at kompensere. 🙂
      Håber det gav lidt lys på sagen 😉

      Grønne hilsner Sara Sophie

Skriv en kommentar