Bæredygtighed Livsstil

Hjemmelavet julepynt i selvhærdende ler

julepynt

Julen er hjerternes fest ♥ Hvis dit julehjerte banker for bæredygtighed, bevidst forbrug, klimavenlige hverdagsvaner og inspiration til et grønnere liv, så er Sustain Daily Julestafet til dig. Vi viser dig hver dag i december, hvordan du kan tage dine grønne værdier med ind i juletiden.

Dette indlæg er låge nummer 18 i Sustain Daily Julestafet.

Så blev det den 18. december – juleræset er godt i gang og der er seks dage til juleaften. Man skal dog huske at give sig selv tid til at nyde nuet og julestemningen. Det kan man gøre på mange forskellige måder. Personligt nyder jeg at pynte op til jul hele december måned med både købt og hjemmelavet julepynt. At pynte op til jul får mig rigtig i julestemning og jeg nyder virkelig hvert sekund af det.

Vores julepynt i år

Vi har holdt jul sammen i tre år, så vi har efterhånden samlet godt med julepynt til huse. Julepynten er arvet, købt, fået i gave eller hjemmelavet – men fælles for det hele er at det giver en god stemning. I år har vi ikke købt noget julepynt, men derimod er alt hjemmelavet. I dette indlæg vil jeg vise dig, hvordan du let kan lave dit eget personlige julepynt med få og bæredygtige materialer. Det selvhærdende ler kan købes i hobbybutikker eller nemt laves selv.

Opskrift på selvhærdende ler:

2 dele natron
1 del majsstivelse
1,5 dele varmt vand

– Bland alle tingene i en gryde og tænd svagt for varmen, Rør hele tiden rundt i gryden så det ikke brænder sig fast, det kan tage nogle minutter men pludselig bliver massen til noget der minder om kartoffelmos.

-Skrap massen ud af gryden og læg det på bagepapir, med en fugtig klud over.

-Når leret er kølet af er det klar til brug.

Hvis det er lidt for fugtigt ælter du blot lidt mere majsstivelse i, og omvendt hvis leret er for tørt tilsætter du en smule vand. Det skulle gerne have den samme konsistens som modellervoks

Dette skal du bruge:

Selvhærdende ler
Underlag af en art eks. skærebræt eller bagepapir
Udstikforme
Bogstavstempler (frivillig)

Sådan gør du:

  1. Rul det selvhærdende ler ud til en passende tykkelse på dit bagepapir (millimeter tyndt)
  2. Brug en valgfri udstiksform – læg dem til tørre i pres under noget tungt.
  3. Hvis de skal bruges til at hænge op eller sætte på pakker, skal du huske at prikke et hul i dem.
  4. Lad figurerne tørre – alt efter tykkelse tager det cirka et døgns tid.

Lad dem pynte på en gren, på juletræet, i vinduet eller brug dem som personlige gavemærker på julegaverne. Dekorér evt. de udstukkede figurer med f.eks. bogstavstempler, glimmer, maling, porcelæns- eller poscatusch – hvad du lige har i hjemmet. Man kan også lave mønster i leret ved brug af ting der har et bestemt mønster eks. glasporcelæn eller bunden af en ren sko.


Du kan følge mig på følgende medier:

Instagram

Bloglovin’

Facebook

7

Relateret indhold

2 Kommentar

  • Reply
    Karen H. M.
    20. december 2017 at 17:06

    Måske en god idé at tilføje at man skal opvarme ingredienserne på det selvhærdende ler i en gryde til det klumper sammen til en tyk masse, ellers virker det ikke, og bliver ved med at ‘smelte’ og glatte sig ud på bordet (som vi har måttet sande efter første forsøg i eftermiddags!) Vi forsøger igen imorgen. ;o)

    • Reply
      Sara Sophie
      20. januar 2018 at 16:02

      Det rigtigt! Jeg har glemt at skrive at det skulle varmes i gryde!
      Indlægget er opdateret! 🙂
      Håber det virkede anden gang!

Skriv en kommentar