Livsstil

Lær at trække vejret rigtigt

vejrtrækning

At trække vejret rigtigt burde være en simpel og naturlig handling i sig selv, men det er det overraskende ikke. Det lyder fjollet, men ikke alle lærer at trække vejret rigtigt i takt med at vi bliver ældre. Dette kan skyldes at vi oftest suger maven ind eller simpelthen ikke trækker vejret dybt nok ned i maven.

Vi har snydt os selv til at tro, at vi trækker vejret rigtigt, selvom mange faktisk holder alt tilbage – vi suger luft ind, men vi trækker vejret i brystet i stedet for dybt ned til maven.

Overfladisk og forkert vejrtrækning gør at din krop ikke får nok ilt og energi, hvilket resulterer i, at din legemlige organisme fungerer dårligt: fordøjelsen, åndedrættet, kirtlerne, kredsløbet og nervesystemerne.

Ved at trække vejret rigtigt vil du forhøje din livskvalitet markant og forbedre dig fysisk og mentalt. Derudover vil det øge din koncentrationsevne og det vil samtidig hjælpe dig med at blive bedre til at slappe af og mindske dit stressniveau.

Med dette indlæg vil jeg fortælle dig, hvordan du trækker vejret ordentligt. I begyndelsen kan det føles mærkeligt at skulle lære at trække vejret naturligt igen, men med lidt øvelse og tålmodighed vil du komme til at trække vejret som en nyfødt igen.

Kast dig bare ud i det. Det er en gratis og let måde at forbedre dit helbred og din livskraft!

5 øvelser til bedre og sundere vejrtrækning

Lange og dybe åndedrag

Denne øvelse kan laves overalt – siddende, stående eller liggende. Træk vejret igennem næsen og fyld maven med luft. Bliv ved med at trække luft ind og mærk, hvordan brystkassen rejser sig. Pust vejret langsomt ud gennem næsen og mærk, hvordan kroppen synker sammen og tømmes for luft. Gentag så mange gange man har lyst til.

Træk vejret igennem dine næsebor

Denne øvelse kan også laves overalt – siddende, stående eller liggende. Hold højre hånds tommelfinger mod højre næsebor og hold resten af hånden lige op langs næseryggen. Træk nu vejret igennem venstre næsebor, langsomt og dybt. Når du har gjort det en ti gange, gør du det samme med højre næsebor.

Den hurtige vejrtræknings øvelse

Denne øvelse skal laves siddende med armene rakt i vejret eller med hænderne på skødet. Træk vejret så hurtig du kan og rytmisk gennem næsen. Der skal være mellem ét og tre åndedrag pr. sekund. Træk vejret helt ned i maven. Begynd langsomt og øg hastigheden men sørg for, at indånding og udånding tager lige lang tid. Hvis du får det skidt af øvelsen skyldes at du indånder den samme luft som du udånder, og du skal puste mere intenst ud.  Øvelsen er ikke egnet til kvinder, der er gravide eller har menstruation.

En lille gå øvelse

En øvelse hvor du går ti skridt, imens du for hvert skridt trækker mere og mere luft ind i lungerne. På det sidste skridt puster du så langsomt ud igen. Denne øvelse vil få dig til at føle at det er naturligt, at din mave hører med til din vejrtrækning og efterhånden vil du trække vejret korrekt i løbet af dagen.

Vær opmærksom på din naturlige vejrtrækning

Her kan du også sidde, ligge eller stå op, imens du med lukkede øjne koncentrerer dig om at registrere din naturlige vejrtrækning. Følg luftens vej ned i lungerne og ud igen. Glem alt omkring dig imens og vær blot tilstede i nuet. Denne simple øvelse kan hjælpe dig til at være mere nærværende og gøre dig bedre i stand til at håndtere de værste bekymringer.

 


Du kan følge mig på følgende medier:

Instagram

Bloglovin’

Facebook

1

Relateret indhold

9 Kommentar

  • Reply
    Eline Tychsen
    8. oktober 2017 at 20:09

    Okay, det havde jeg ingen ide om! Virkelig fedt indlæg, tak ❤️

    • Reply
      Sara Sophie
      8. oktober 2017 at 23:05

      Så lidt! Det er jeg glad for du skriver 🙂 <3

  • Reply
    Camilla Korsgaard Schultz
    8. oktober 2017 at 20:12

    Gode tips. Ret spændende læsning

    • Reply
      Sara Sophie
      8. oktober 2017 at 23:04

      Tak, det er jeg virkelig glad for du skriver! 🙂

  • Reply
    Emilie Ildstein
    8. oktober 2017 at 23:00

    Tak for er super nyttigt og ikke mindst relevant indlæg!

    • Reply
      Sara Sophie
      8. oktober 2017 at 23:03

      Så lidt 🙂 Er jeg rigtig glad for du siger.

  • Reply
    Camilla Tromborg
    9. oktober 2017 at 8:20

    Det er så rigtigt! Man glemmer virkelig ofte at trække vejret rigtig dybt, så utrolig vigtigt at huske sig selv på det. Tak for reminder 🙂 !

    • Reply
      Sara Sophie
      9. oktober 2017 at 14:58

      Lige præcis! 🙂 Det var så lidt!

  • Reply
    Jill Christina
    9. oktober 2017 at 19:31

    Tak for at dele de gode tips om vejrtrækning. Jeg tror mange af os glemmer at trække vejret ordenligt selv om vi godt ved det. Så er det godt lige at blive mindet om det.
    Jillchristinablog.dk

Skriv en kommentar