Livsstil

Mine sundhedsrutiner

Det sidste stykke tid har jeg fokuseret meget på at fremme mit energiniveau og min generelle sundhedsfølelse. Da jeg kæmper med nedsat energi og sundhedsfølelse, da jeg for øjeblikket har en cyste i ryggen og en hofte, der er ved at komme sig ovenpå et fald. Jeg skal opereres i ryggen i næste uge. Så en af mine største prioriteter resten af 2017 er at komme mig fysisk og mentalt efter operationen. Jeg tænkte, at det ville være sjovt for jer, at jeg deler lidt ud af mine erfaringer herinde.

Jeg vil lige begynde ud med at nævne, at jeg hverken er kostvejleder eller har viden inden for biologi/fysiologi osv. Men jeg har læst meget op på emnet og har fundet frem til det, der fungerer for mig. Så jeg opfordre jer til at tage min tips for hvad, de er (personlige erfaringer), og derefter mærke efter, hvad der føles godt for jer.

Nu hvor det er på det rene, så tænkte jeg, at jeg vil dele mine morgenrutiner. Som jeg har konkrete erfaringer med. De er ikke kompliceret, men derimod lette at gå til.

Mine sundhedsrutiner om morgenen

Masser af vand

Jeg starter dagen ud med at drikke mindst to store glas vand, for at hydrere kroppen efter en nat søvn. Derudover rydder det din krop for toksiner, hjælper på fordøjelsen samt reducerer sulten i løbet af dagen.

Vitaminer

Sammen med de to glas vand, tager jeg mine vitaminer. Jeg tager multivitaminer, da jeg har brug for en del forskellige vitaminer og mineraler.

Fordelene ved at tage multivitamin:

Optimal omsætning af fedt og aminosyrer til protein.

Optimal omsætning af proteiner, fedt og kulhydrater til energi i kroppen.

Antioxidanter som opretholder din sundhed og styrker dine celler.

Betydelig styrkelse af immunforsvaret.

Mere energi i en krævende hverdag.

Meditation

Det næste jeg gør er at meditere, hvor jeg enten ligger ned på min yogamåtte, sidder i sofaen eller sidder i en hård stol. Den letteste måde at meditere på, er at du fokuserer på dit åndedræt. Luk øjnene. Fokuser på lyden af dit eget åndedræt. Lad din maven udvide sig, når du ånder ind, og trække sig sammen, når du ånder ud. På den måde trækker du vejret så dybt ned i lungerne som muligt, og det gør det lettere for dig at slappe helt af fysisk. Hold fokus i 10 minutter, åbn så langsomt øjnene og bring dig tilbage til virkeligheden igen.

4 gode grunde til at meditere:

Meditation gør dit immunforsvar stærkere.

Meditation sænker dit blodtryk.

Meditation løsner op, hvis du er anspændt og stresset, og derfor har det også en gavnlig effekt på smerte, hovedpine, pms, milde depressioner og søvnforstyrrelser.

Meditation får negative tanker til at fordampe og giver energi.

 

Det var tre meget simple vaner, som er lette at inkorporere i hverdagen. Generelt er temaet at få sat gang i kroppen på en god måde fra morgenstunden af. Jeg har gennem tiden oplevet, at jeg altid har det godt og føler mig energisk, når min morgenrutine er på plads.

Jeg håber, at I kan bruge det til noget. I må meget gerne skrive i kommentarfeltet, hvad jeres morgenritualer er.

2

Relateret indhold

1 Kommentar

  • Reply
    Clara Skov
    19. august 2017 at 14:55

    Drikker masser af vand, tæller kalorier og undgår at spise for meget slik/kage. Ellers gør jeg ikke så meget. 🙂

Skriv en kommentar