Bæredygtighed

Bæredygtig, naturlig og økologisk hår- og kropspleje

Naturlig økologisk sæbebar

Reklame baner

Som du måske har gættet ud fra titlen på dette indlæg, kommer det til at handle om zero waste hår- og hudpleje produkter. Jeg har været igennem en del zero waste produkter efterhånden og lad mig bare sige at det svinger meget i kvalitet og brugbarhed. Det er dog vigtigt at huske, at vores hår og hud er forskellige. Derfor kan et produkt virke rigtig godt for mig, men ikke for dig eller omvendt. Dog er der nogle virksomheder, der bare knækker koden til et fantastisk produkt, som virker for de fleste.

Jeg har erfaret at virksomheder, der knækker den såkaldte kode til et fantastisk produkt virkelig kan sit kram. De bruger nogle gode råvarer og materialer, hvilket bare skinner igennem i produktet. Et ekstra plus er når virksomhederne inkorporerer bæredygtighed som en del af deres koncept – (Så bliver jeg helt “shut up and take my money”-agtig). Jeg bliver helt glad indeni, fordi jeg kan se, at der er en helt vildt fantastisk udvikling i gang i Danmark på det bæredygtige område. Der er flere og flere virksomheder, som laver bæredygtige produkter både inden for interiør, skønhed og mode.

Et økologisk samarbejde på min zero waste rejse

Jeg er jo på en kontinuerlig zero waste rejse, hvor jeg med tiden udvikler mig mere og mere. Jeg prøver at tænke som en bevidst og bæredygtig forbruger. Eksempelvis ved at jeg bestræber mig på at genere mindre skrald ved at købe produkter uden emballage. Jeg har især fokus på et mindre plastikforbrug for at skåne miljøet for forureningen. Derfor skifter jeg efterhånden langsomt mine dagligdagsprodukter ud med mere holdbare og bæredygtige alternativer. Min hår- og hudpleje rutine bliver efterhånden også udskiftet til bæredygtige alternativer, når jeg finder et produkt jeg kan stå inde for og som virker godt for mig. Blandt andet derfor har jeg takket ja til at indgå i et samarbejde med Ziito, hvor jeg tester deres nye produktserie, som består af bæredygtige økologiske og naturlige sæbebarer til hår- og hudpleje.

Bag om virksomheden Ziito

Ziito er stiftet i 2014 af tre brødre. Virksomheden er bygget på baggrund af deres fællesværdier indenfor bæredygtighed, æstetik og nysgerrighed omkring materialer. De designer forskellige bæredygtige produkter efter ideologien zero waste, minimal living og bæredygtighed.

Bæredygtig, naturlig og økologisk sæbebar

I Ziitos sæbeserie har de forskellige slags kropssæber med naturlig duft og en neutral. Derudover har de en hårplejeserie med forskellige slags shampoo og balsam – igen både med og uden naturlig duft. De har sæbe til enhver smag og behov.

En sæbebar er perfekt i dagligdagen og på rejser pga. størrelsen. Én enkelt bar kan bruges til omkring 80-100 vaske (afhængig af brug, hårtype og hårets længde). Det er højt koncentreret sæbe fyldt med økologiske naturlige olier og lokale ingredienser. Sæben bliver håndlavet og håndskåret, så hver har sin helt egen charme.

Sæberne er zero waste, da de pakker sæberne i naturlig og nedbrydelig emballage. Det kan nemt genbruges – det drejer sig om: hø, papir og pap. Verden har ikke brug for mere engangsplastik og slet ikke til vores dagligdagsprodukter. Desuden er sæberne fri for animalsk fedt, palmeolie og uønsket kemi.

Hvordan virker shampoo- og balsambar?

Shampoo:

Du kan gøre det på to måder – prøv dig frem hvad der virker bedst for dig.

Du kan gnide baren mellem fugtige hænder og smøre produktet ud i håret. Ellers kan du gøre håret helt vådt og gnub baren rundt i håret. Kort efter begynder det at skumme og du kan skrubbe/gnide produktet rundt i håret, som du normaltvist vil gøre med flydende sæbe.

Skyl efter med vand til al sæben er vasket ud af håret – skyl og gnub mere end du ville gøre med en konventionel shampoo.

Det er generelt en anden oplevelse at vaske hår med en shampoobar. Håret bliver mere fyldigt, hvilket især er en stor fordel, hvis du har tyndt og fint hår. Hvis du har tykt og krøllet hår, vil dit hår blive mere defineret og dine krøller vil blive tydeligere og ligne slangekrøller.

Et lille tip:

Hvis du oplever at dit hår filtre, er svært at rede ud og fedtet, så kan det være fordi, du ikke har fået skummet håret nok op og/eller ikke har fået skyllet håret grundigt nok igennem efter brug af shampoobar og balsambar. I begge tilfælde kan du bruge æblecidereddike (bland halv vand/halv æblecidereddike) til at skylle dit hår igennem.

Du kan også bruge æblecidereddike som hårkur og lade det sidde i håret i lidt tid inden du vasker dit hår godt igennem. Eddikevand renser hår og hovedbund og efterlader dit hår blødt og lækkert.

Du vil kunne mærke dit hår på en helt anden måde end normalt, hvilket godt kan være lidt overraskende første gang man prøver shampoobaren. Shampooen fjerner og renser rester fra andre hårplejeprodukter. Du vil kunne mærke hvordan dit hår og hovedbund næres af de sunde olier. Normalt er der silikone, konserveringsmidler, parabener og andre fyldstoffer i flydende shampoo, hvilket du undgår ved brug af Ziitos shampoobar.

Balsam:

Fugt balsambaren og gnid den godt mellem dine hænder før det arbejdes ind i det våde hår. Med længere hår er det bedst at tilføre den våde bar til hårspidserne og derefter fordele skummet til resten af håret.

Skyl efter med vand til al sæben er vasket ud af håret – skyl og gnub mere end du ville gøre med en konventionel balsam.

En sæbebar vil efterlade rester af de gode olier i dit hår og på din krop. Det er egentlig meningen med det hele. Det vil du kunne se i din børste – og også kunne føle i dit hår, der generelt bliver fyldigere og ligesom er omsluttet af “et lag” olie – uden på nogen måde at se fedtet ud.

Et lille tip:

Hvis du har valgt en sæbebar med duft kan du med fordel inhalere duftene fra den aromaterapeutiske hudpleje. Jeg føler det giver sjælero og velvære i dampen og varmen ude i badet.

Min samlede vurdering af sæberne

Ziito har i gave givet mig muligheden for at teste deres nye sæber til både hår- og hudpleje. Jeg har brugt sæberne i over to uger nu og jeg er virkelig blevet glad for sæberne. Jeg er overrasket over hvor gode disse sæber er. Et plus er bare at produkterne er miljøvenlige, hvilket gør mig glad! Hele ingredienslisten gør noget godt for mit hår – mit hår laver de vildeste slangekrøller (også efter børstning). Jer med tykt eller krøllet hår kender det: når man reder sit hår kommer det til at ligne en høstak. Jeg synes håret holder godt på sin form og er generelt mere defineret.

Mit hår stritter ikke ud til alle sider pga. kruset/frizzy hår. Jeg har slet ikke haft elektrisk hår siden jeg begyndte at bruge hårprodukterne. Jeg formoder det er olierne, der tæmmer mit hår. Jeg har gået cirka tre dage mellem hver hårvask, hvilket er en forbedring for mig. Jeg plejer nemlig at vaske hår hver dag, fordi mit hår bliver så fedtet!

Som nævnt tidligere skal man lige vænne sig til den nye fornemmelse af håret. Normalt renser flyende shampoo virkelig håret i bund pga. stærke sæbestoffer – som resulterer i at ens naturlige fedt i håret er fjernet og holdt helt nede. Derfor vil I i begyndelse opleve at håret mærkes anderledes, hvilket skyldes hårbunden er i gang med en overgang fra stærke sæbestoffer til en naturlig balance i håret. Derfor kompenserer hårbunden/hårstrående for det fjernede fedtstof.

Jeg har prøvet alle mulige slags shampoos gennem livet og jeg må bare konstatere at en dyr flydende shampoo med en masse stærke sæbestoffer ikke gør det samme som en naturlig sæbebar. Ved almindelige flydende shampoo og balsam er det en falsk fornemmelse af, at håret er blevet blødt og sundt, har jeg fundet ud af.

Sæbebaren til kroppen er god til at skumme op og massere ind i huden. Den renser og tilføjer fugt fra de økologiske olier. Sæberne er lidt rustikke, så det giver en let skrubbe effekt til at fjerne død hud. Huden efterlades blød og velplejet og med en skøn frisk duft.

Alt i alt er jeg totalt begejstret for Ziitos sæbebarer. Den er bedre for mig end almindelig sæbe og jeg sparer miljøet for rigtig mange plastikflasker om året. Jeg vil på det varmeste anbefale dig, at prøve det af.

Hvordan opbevarer man sæben?

Nogle har en skræk for sæbebarer, fordi de tror, at det er en ren bakteriebombe. Det kan de blive, hvis man ikke opbevarer dem rigtigt. For det er faktisk ikke sæbebaren, der er bakteriefyldt – men det vand som den ligger og søber rundt i. Hvis sæbebaren ikke ligger tørt, men derimod ligger i vand, hvor vandet ikke kan blive ledt væk tillader man at der kommer bakterier. Sæbebarer skal tørre godt op imellem brug og de har brug for at der kommer luft både oppefra og nedefra. Hvis sæbebaren får lov at tørre godt, så vil bakterier ikke være noget problem.

Du kan enten opbevare den i en sæbeholder i badet, på en sæberist/sæbeskål med rist, eller en god gammeldags sæbemagnet. I mangel på bedre kan du også lægge sæbebaren på en tør frotté klud (som du så sørger for at skifte indimellem).

Sæbebarer til krop, shampoo og balsam kan købes via Ziitos hjemmeside: her!

Priser, ingredienser og de forskellige typer sæbebarer findes på deres hjemmeside i menuen under Økosæbe.

økologisk sæbebar


Hvis I har nogle spørgsmål, så svarer jeg gerne på dem i kommentarfeltet.

Det ville være fedt at høre jeres egne erfaringer med sæbebarer. Så det må I også gerne fortælle om i kommentarfeltet nedenfor.


Du kan følge mig og min hverdag på:

Instagram

1

Relateret indhold

0 Kommentarer

    Skriv en kommentar