Vegansk mad

En oktober udfordring – spis mere plantebaseret

For mange er kød et helt naturlig valg, når det handler om kost. Kød har været en fast bestandel i manges liv siden barndommen. Men de fleste af os ved godt, at det skåner miljøet en hel del ved at spise mindre kød. Men at gå fra at spise kød hver dag til at spise primært plantebaseret er et stort skridt! Det kan jeg selv huske, da jeg gik fra at spise kød til at spise udelukkende plantebaseret. Det er ikke nemt og det kræver virkelig meget viljestyrke.

Der kan være mange grunde til, at du ikke har taget det skridt endnu – eller ikke har planer om at tage det. Men derfor giver jeg dig muligheden for at tage udfordringen op – prøv at leve en måned mere plantebaseret. Det kan godt være du ikke klarer den til perfektion, men du har i det mindste givet det et forsøg. Du kan eventuelt starte ud med det kun er ét af dine måltider, der skal være plantebaseret og senere på måneden er det måske blevet alle måltider.

I dette indlæg vil jeg give dig 10 tips til at komme i gang med at spise mere plantebaseret kost.

1o tips til en mere plantebaseret kost

1. Tag det roligt

Du er allerede nået virkelig langt, hvis du læser dette. Tag det helt roligt og gå langsomt frem. Det handler om at omstille hjernen til at tænke i andre baner end det vi er opdraget med. Mit bedste råd er at være nysgerrig, find nogle gode opskrifter og et skridt af gangen!

2. Plantebaseret madvarer

Mange tror, det er kompliceret at skulle lave mad med grøntsager. Men det behøver det slet ikke at være. Du behøver ikke at blande alt muligt sammen, du kan sagtens lave en ret eller en salat baseret på få grøntsager og ingredienser. Der findes mange nemme plantebaseret retter.

Neden for er listet hvad man kan spise af plantebaseret madvarer til de forskellige måltider.

Morgenmad

Havregryn med plantemælk

Havregrød baseret på vand

Brød med plantesmør, mørk pålægschokolade, marmelade (stort set alt brød man kan købe er vegansk, da det er dyrt at bruge æg, mælk og smør derudover forkorter det holdbarheden)

Soya-yoghurt

Juice og smoothies

Frokost

Rugbrød eller sandwich med:

Avocado, salt, peber og agurk

Plantesmør, rosiner, banan

Figenpålæg

Humus, sennep, peberfrugt, tomat, agurk

Kartoffel, rå og ristede løg, pesto fra urtekram

Bønnespread, Syltede rødbeder/agurk/asier

Tomat, rå løg, salt, peber

Salat

Aftensmad

Tortilla wraps med grønt

Pitabrød med grønt

Tomatsovs med pasta

Karrywok med grønt

Burger med plantebøf lavet på linser eksempelvis.

3. Et skridt ad gangen

Det er en rigtig god idé, at tage et skridt ad gangen. Det kan være du skal starte i de små såsom at skifte fløden ud med soya fløde, droppe æggene eller tage at skifte et måltid ud ad gangen med plantebaseret kost.

4. Erstatning af animalske produkter

Efterhånden er der kommet rigtig mange substituerende plantebaseret produkter på markedet. Dem kan man også vælge at bruge i sin madlavning. Mærket Naturli’ har vist 49 forskellige erstatningsprodukter – så det behøver ikke at være svært.

5. Basis køkkenet

Det er en god idé altid, at have en masse basis produkter – så man nemt kan bikse noget sammen. Her tænker jeg på ris, pasta, flåede tomater, mel, havregryn, olie, agurk og tomat.

6. Specielle ingredienser

I den plantebaseret verden vil du opleve en favre ny verden af ingredienser – det skal man bare være forberedt på og åben sindet omkring.

7. Køb i sæson

Det er ikke dyre at spise plantebaseret kost, med mindre du køber mange erstatningsprodukter for kød. Grøntsagerne koster jo ikke alverden, men du sparer endnu mere ved at købe sæsonvarer. De er for det meste billigere.

8. Facebook grupper og bloggere

Du kan hente en masse inspiration fra andre, som spiser plantebaseret i grupper på Facebook samt bloggere.

9. Sociale situationer

Det sværeste ved at spise plantebaseret er at der ofte ikke blive tænkt på plantebaseret kost. Der må man komme dem lidt i forekøbet og tage sin egen spændende madpakke med.

10. Plantebaseret fastfood

Det altid rart at have noget hurtig mad i baghånden. Det kan eksempelvis være falafler, plantebøffer, pomfritter, frost wokblanding og andre kød erstatningsprodukter.

1

Relateret indhold

3 Kommentar

  • Reply
    Eline Tychsen
    7. oktober 2017 at 22:43

    Virkelig virkelig fed inspiration!! Der er nogle ting der uden tvivl skal prøves af herhjemme hos os <3

    • Reply
      Sara Sophie
      8. oktober 2017 at 12:04

      Lyder rigtig godt! Det er jeg rigtig glad for at høre 😀 <3

  • Reply
    VenterPaaVinBlog
    16. oktober 2017 at 20:48

    Falafler og hummus rocks 😀

    – A

Skriv en kommentar