Livsstil

Sådan læser du ingredienslisten på dine plejeprodukter

ingredienslisten

Når man køber en creme, makeup eller andre plejeprodukter, følger der altid en masse information med. Hvis man ikke er i stand til at afkode denne information, kunne man næsten ligeså godt være foruden den. Derfor vil jeg i dag skrive et indlæg, som hjælper jer med at læse jeres ingrediensliste på diverse plejeprodukter.

Ingredienslisten

Grunden til det er smart at kunne læse sin ingrediensliste er, at ingredienslisten fortæller rigtig meget om produktet. Den fortæller dig både hvilke ingredienser der er i, hvor meget af det der er i og om der er parfume i. Derudover fortæller det også noget om hvor lang tid dit produkt kan holde sig. Det kan være lidt svært at gennemskue ingredienslisten, fordi den ofte er fyldt med lange og komplicerede udenlandske navne. Men der er en mening bag galskaben. Stofferne i produktet skal nemlig stå med deres INCI navne, som er deres internationalt vedtagede navne. Grunden til dette er at stoffer tit kan have rigtig mange forskellige navne, så ved at bruge deres INCI navn, skabes der mindre forvirring. Et eksempel kunne være AHA-syre – der findes rigtig mange forskellige former for AHA-syre og den vil aldrig stå på produktet som det, men derimod som glykolsyre.

Selvom nogle af navnene på produkterne kan være lange og kompliceret, giver det meget mening i forhold til at sammenligne vores produkter. Der er også andre smarte tricks ved din ingrediensliste, de vil blive oplistet nedenfor.

Mængde

Ingredienslisten er bygget op sådan, at den rækkefølge ingredienserne kommer i angiver hvilken mængde der er i. Den ingrediens der står først på listen er det, der er mest af i produktet. I flydende produkter vil det oftest være vand, der er mest af. Det virker måske tåbeligt, at købe et produkt der primært består af vand, men det er der en grund til. For at få de aktive ingredienser til at virke skal der bruges et opløsningsmiddel – og  til det er vand både sikkert og effektivt. Ofte vil de aktive stoffer være dem, der er færrest af i produktet. De aktive ingredienser er de stoffer, der skal løse netop det problem du har. Men hvorfor så ikke bare fylde et produkt med aktive ingredienser? De aktive ingredienser er ofte meget kraftige stoffer, som kan gå ind og påvirke din hud negativt – hvis de påføres i store koncentrationer.

Parfume

En anden ting ingredienslisten kan hjælpe med at oplyse omkring, er om der er parfume i produktet. Det er selvfølgelig smart, hvis du er allergiker eller prøver at undgå parfume i produkter. Hvis man bruger rigtig meget parfume i samtlige af sine produkter, kan man øge risikoen for parfumeallergi. Dermed ikke sagt at du helt skal undgå parfume, men det kan være en god idé at tænke over hvor meget man bruger. Hvis man køber et produkt, der indeholder parfume skal der stå parfum, aroma eller fragrance på produktet. Der er dog et lille smuthul for producenterne, hvor de kan komme udenom dette krav. Det gør de ved at tilsætte parfumen med et andet formål end at det skal dufte godt. Eksempelvis som konserveringsmiddel. Der findes 26 forskellige parfumestoffer, som ofte kaldes allegener – de skal deklareres med deres INCI navn. Det kan selvfølgelig være svært at huske alle 26, men her er en liste:

Alpha isomethylionone, Amyl cinnamal, Amylcinnamyl alcohol, Anise alcohol, Benzyl alcohol, Benzyl benzoate, Benzyl cinnamate, Benzyl salicylate, Butylphenyl methylpropional, Cinnamal, Cinnamyl alcohol, Citral, Citronellol, Coumarin, d-Limonene, Eugenol, Evernia Furfuraceae (træmos-ekstrakt), Evernia prunastri (egemos-ekstrakt), Farnesol, Geraniol, Hydroxycitronellal, Isoeugenol, Hexyl cinnamal, Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde, Linalool og Methyl 2-octynoate.

Hvis du vil være 100% sikker på at dit produkt er fri fra parfume skal du kigge efter astma- og allergimærket eller tekst på produktet, hvor der står parfumefri. Hvilket der kun må markeres med, hvis det er 100% fri for parfume.

Holdbarhed

Ligesom mange andre produkter har plejeprodukter også en holdbarhedsgrænse. Derfor er det en god idé at kunne afkode hvor lang tid produktet kan holde sig efter åbning. Du skal kigge efter en lille bøtte med et låg der er taget af, hvor der står nogle tal og bogstaver i. De tal og bogstaver indikerer hvor lang tid produktet kan holde sig. Eksempelvis 12m betyder 12 måneder.

Nano-stoffer

En anden ting du også kan finde informationer om, er hvis der er nano materiale i produktet. Et nano materiale er ikke et specifikt stof, men nærmere en kopi af stoffer vi kender i forevejen. Eksempelvis titaniumdioxid. Det findes i nano form, som betyder at det består af mange små molekyler og derfor ser det meget mindre hvidt ud på huden. Hvis produktet indeholder et nano stof står det med sit INCI navn efterfulgt af (nano).

Det vurderes dog at de nano-stoffer, der bruges i plejeprodukter ikke er skadelige, da de optages i små mængder. Dog er man stadig lidt i tvivl om hvad det gør ved kroppen, når de indtages. Derfor skal du være opmærksom på om der er nano-stoffer i din læbestift, pomade eller spraysolcreme.

Hvis du mangler ingredienslisten

Hvis du mangler ingredienslisten, kan den oftest findes ved at slå produktet op på nettet. Derudover kan den måske findes i Forbrugerådet Tænk app – Kemi luppen, hvis de har haft undersøgt produktet. Hvis du finder ingredienslisten og bliver mere nysgerrig på hvad produktet egentlig indholder findes der en database – kemilex.dk.


Du kan følge mig på følgende medier:

Instagram

Bloglovin’

Facebook

1

Relateret indhold

3 Kommentar

  • Reply
    Just Me
    11. oktober 2017 at 19:22

    Jeg bruger med jævne mellemrum Kemiluppen og kan kun anbefale den. Der er flere ting, jeg ikke længere lader mine døtre bruge pga. ingredienserne.

    • Reply
      Sara Sophie
      11. oktober 2017 at 19:26

      Lyder rigtig godt! Er jeg glad for at høre! 🙂

  • Reply
    Linda Nazila
    14. oktober 2017 at 19:17

    Virkelig brugbar indlæg – jeg har aldrig været særlig god til at forstå de der ingredienslister

Skriv en kommentar