Livsstil

EcoCircle Workshop – med Scandinavian Sustainable

EcoCircle

Jeg var inviteret til EcoCircle workshop hos Scandinavian Sustainable for lidt tid siden, som var en virkelig spændende oplevelse – der stadig sidder i mig. Det gav mig et stort sanseindtryk samt viden inden for branding og bæredygtig markedsføring. Hvilket lige var det skub jeg havde brug for efter en lille pause fra bloggen. 

Idéer var der nok af, men jeg tror jeg var gået lidt i stå i udførelsen af dem. Hvilket er ærgerligt, fordi at skrive og formidle det bæredygtige budskab er noget jeg brænder for. Derfor blev jeg så glad for invitationen til denne workshop, fordi jeg fik visualiseret og oplivet grunden til det jeg gør. Jeg fik også synliggjort min vision, mission og værdier i forhold til min blog. Det gav mig inspiration til, hvordan jeg bedre kan nå ud til mine læsere her på bloggen. 

EcoCircle

Hvem er Scandinavian Sustainable?

Scandinavian Sustainable er drevet af Michèle og Olivia, der har arbejdet sammen i syv år med større og mindre projekter inden for mode og livsstil industrien. De tilbyder en bred vifte af ydelser inden for deres kernekompetencer – marketing, styling, photoshoots, visuel identitet, forretningsudvikling, salg, køb og projektledelse. Desuden har de et stærkt samarbejde med professionelle partnere indenfor grafisk design, fotografi, crowdfunding, design, influencers og meget andet i Danmark og udlandet. De to unikke kvinder sørger for at dit produkt, din virksomhed og dit mærke ses, anderkendes og sælges.

EcoCircle

Hvad er en EcoCircle Workshop?

EcoCircle er en workshop for etablerede og nystartede iværksættere med fokus på bæredygtighed inden for mode, skønhed og livsstil. Workshoppen er et kreativt koncept til udvikling af ens virksomhed eller i mit tilfælde min blog. 

Derudover er der mulighed for at få råd, idéer og at netværke med ligesindede iværksættere i et specielt og kreativt miljø. Alle EcoCircles er styret af Michèle og Olivia fra Scandinavian Sustainable. Derudover er workshoppen tilrettelagt af Denisa fra Let Her Thrive. Hun anvender sit Circle Concept, der åbner rummet og tager alle med på en magisk rejse via blandt andet guidede vejrtrækningsøvelser.

EcoCircle

Min oplevelse 

Jeg har ærlig talt aldrig prøvet noget lignende. Det var så speciel en stemning og en helt vild rar atmosfære. Lige med det samme man kom ind i rummet mærkede man energien fra de tre power women og det blev med det samme overført til mig. Hvilket bare gjorde mig klar til at nyde og at suge til mig af ny viden og inspiration. 

Jeg følte mig med det samme velkommen, afslappet og tryg. Det gjorde at jeg åbnede helt op for mit kreative-jeg, der fik alt stress, negative tanker og bekymringer til at forsvinde. 

Workshoppen gav mig et skub i den rigtige retning med hensyn til bloggen og min vision. For selvom man selvfølgelig gerne vil have at alle skal læse ens blog, bliver man nødt til at definere ens målgruppe og fokusere på dem, for at nå ud til dem. 

Roen og hele opbygningen af EcoCircle tager jeg også med mig. Jeg vil helt klart gerne ind i en sådan en dejlig stemning hver gang jeg skal arbejde – om så det er skolearbejde, et blogindlæg eller kreative sysler i fritiden. 

Jeg kan til enhver tid anbefale at afprøve disse workshops af Scandinavian Sustainable og Let Her Thrive – det er ærlig talt mind changing på alle måder.

EcoCircle

 

Den næste EcoCircle er i København K – d. 8. november 

Se programmet for dagen og tilmeld dig her.

EcoCircle


Du kan følge mig og min hverdag på Instagram

1

Relateret indhold

0 Kommentarer

    Skriv en kommentar